Reflektioner over en skål Cornflakes (lydkunst)

Udgivet den 16. februar 2015 af Maja Gry Brøns på DIASkunsthal.dk. Dette værende et samarbejde mellem Auditiv Kultur KU og DIAS/Vallensbæk station i forbindelse med produktionen af forskellige lydkunstværker til udstillingen Brief Encounters, som går til og med 7. juni 2015.

Mmm… lyden af Kellogs Cornflakes der bearbejdes! Måske det første du putter i din morgenmund og den lyd, der holder dig vågen, imens du drøvtygger: En sanselig oplevelse og i meget høj grad også en tryg oplevelse, idet din auditive forventning afstemmes med ”kornflagens” karakteristiske lyddesign, som har en bemærkelsesværdig kant og sprødhed, som mange andre morgenmadsprodukter kun kan misunde den. Det at dine Cornflakes lyder, som de plejer er jo et tegn på, at intet er galt (læs eks. Martin Lindström/Philip Kotler: ”Brand Sense”). Havde de været lydløse ville den sensoriske oplevelse fejle, og som en bildør uden det rette smæk, ville du begynde at betvivle, hvorvidt dit tillidsforhold til produktet var intakt – om du var tryg?

Et uendeligt antal lignende produkter har da også gjort deres bedste for at lave et ”cover” af den originale Cornflake. Nogle mere vellykkede end andre, men grundlæggende er det svært at ramme lige netop den lyd og flavour, som er karakteristisk for Kellogs’ version – en udfordring som Coca Cola-plagiat-brands kender alt for godt.

En sø af Cornflakes

Det spændende med Cornflakes’ lyddesign er netop det faktum, at det i princippet ikke er nødvendigt at lave en yderligere jingle til brandet, da lyden er så enormt karakteristisk. Og dermed har man altså også at gøre med et produkt, som har frigjort sig fra højtaleren, og som kan leve selv! Det er en materialiseret lyd, som er sin egen lydidentitet og ligesom vand, kan man sprede den over alt. Sidder man flere om et bord og spiser Cornflakes, kan man i princippet tale om surroundsound, omend denne oplevelse kan være temmeligt inaverende, hvis man først for alvor begynder at lytte efter. Det helt essentielle er selvfølgelig også det faktum, at lyden skal aktiveres ved at destruere produktet. Og i den forstand er lyden i allerhøjeste grad interaktiv, da den kræver dig! Det kedelige ved den er, at den så forsvinder efter nogle gennemtygninger, eller i værste fald – at den mister sit “crunch” efter nogle minutter i en sø af mælk. Personligt kan jeg decideret ikke lide Cornflakes, som ikke siger ”knas”, hvorfor jeg nok i virkeligheden er mere en müsli-kinda-garl, da konsistensen og lyden af müsli efter lidt tid i mælk ikke er nær så adaptiv. Så er det sagt!