onsdag den 25. december 2019


Et julekvæd fra redaktøren.

Julen er hjerternes fest
De lune og brune fra ovnen 
De flettede med knas på de nederste grene
De store røde på Amagerbrogade, der oplyser yet another grey december day

Ikke mindst er der de hjerter, 
der banker i brystet efter en slurk varm gløgg i muntert lag

Ind i mellem
gaveregn og overspisning
Snapsebrandert og overtræk 
Så banker to hjerter ekstra hårdt for hinanden

Julefrokosten kan være den perfekte - såvel som - uperfekte scene
Eller måske er scenen en stop-crawl med den nye Metro Cityring?
Eller… en bænk ved Søndersø?

På den bænk jeg tænker på, 
sidder to skikkelser, 
der er utroligt OG uroligt forelskede i hinanden

For jo stærkere de elsker hinanden 
Jo mere svinder den ene ind

Som vinter og forår
Vil den enes komme hvert år betyde den andens endelige 
Heldigvis har kærligheden mellem dem en sikkerhedsprop
For: Hun kan ha’ ham i en kop

https://open.spotify.com/track/0uDCxIUgBe2ARwNv2LrNGS?si=XFBRtJg7TJeVkfb24hbpJw

Dagens sang er noget af det fineste, synes jeg
Og den minder mig om, at kærligheden har mange former
Alt efter sæson og apetit


Find Snemand Frost og Frøken Tø på min Instagram, hvor du også kan nyde alle de andre 23 låger i min ordjulekalender:

www.instagram.com/liv_og_lyd_fortalt/

Hav en rigtig dejlig jul!
og et lykkebringende nytår

Maja fra Liv og Lyd Fortalt


Ingen kommentarer:

Send en kommentar