Et julekvæd fra redaktøren.

Julen er hjerternes fest

De lune og brune fra ovnen 

De flettede med knas på de nederste grene

De store røde på Amagerbrogade, der oplyser yet another grey december day

Ikke mindst er der de hjerter, 

der banker i brystet efter en slurk varm gløgg i muntert lag

Ind i mellem

gaveregn og overspisning

Snapsebrandert og overtræk 

Så banker to hjerter ekstra hårdt for hinanden

Julefrokosten kan være den perfekte - såvel som - uperfekte scene

Eller måske er scenen en stop-crawl med den nye Metro Cityring?

Eller… en bænk ved Søndersø?

På den bænk jeg tænker på, 

sidder to skikkelser, 

der er utroligt OG uroligt forelskede i hinanden

For jo stærkere de elsker hinanden 

Jo mere svinder den ene ind

Som vinter og forår

Vil den enes komme hvert år betyde den andens endelige 

Heldigvis har kærligheden mellem dem en sikkerhedsprop

For: Hun kan ha’ ham i en kop

https://open.spotify.com/track/0uDCxIUgBe2ARwNv2LrNGS?si=XFBRtJg7TJeVkfb24hbpJw

Dagens sang er noget af det fineste, synes jeg

Og den minder mig om, at kærligheden har mange former

Alt efter sæson og apetit

https://open.spotify.com/track/1cWeA167xwdiSvmLzhYAE9?si=

Find Snemand Frost og Frøken Tø på min Instagram, hvor du også kan nyde alle de andre 23 låger i min ordjulekalender:

www.instagram.com/liv_og_lyd_fortalt/

Hav en rigtig dejlig jul!

og et lykkebringende nytår

Maja fra Liv og Lyd Fortalt

Rocksus og kærlighedsrus med Annisette og Savage Rose, KB Hallen d. 23. november 2019

Annisette

min sjæl i galop

på din Thomas Koppels Allé

Et mantra summer 

i spejloplyste kroge 

en vinter har forsømt:

Med kærlighed må ondt forgå

Med lys forsvinder mørket

LOVE, FREEdom, 

LOVE, FREEdom

simpelt, 

overlegent

rockhistorien udspillet

Den spiller

20 meter 

foran min veninde og jeg

der savner 70’erne 

mere

end vores gråsprængte naboer

på gulvet 

svejende

kyssende

tror vi

grædende

leende

og føler os mindre snydt

fordi Annisette 

har gemt sine skrig

til os

Og historier

om kapitalismens 

store bukkebruser

som samler os 

salen

i orgelkadencer

brusende

som det hav 

der omslutter den jord

som Annisettes bare fødder 

viser os hen til

igen

ømskindede nok

til at huske

LOVE, FREEdom

#savagerose

Først i Under Byen, så med Kellermensch og senest med MØ på Orange. I år spiller Nils Gröndahl solo med sit violin-setup på Roskilde Festivals KlubRå!

Udgivet i Bands of Tomorrow, juni 2018

“Roskilde festival er den festival, der er!”. Svaret er klart fra den tidligere Under Byen-violinist Nils Gröndahl. Inden længe udfolder han sit nye solo-materiale på Roskilde Festivals eksperimenterende scene KlubRå, hvorfor jeg har sat ham i stævne til en snak om før og nu.

Siden debuten med Under Byen i 2000 på HVID-scenen, har Gröndahl været mere eller mindre fast inventar på Roskilde festival. Hele tre gange har han spillet med Kellermensch, men også MØ har inviteret ham med på Orange-scenen. Parallelt med en perlerække af tværkunstneriske eksperimenter og diverse band-samarbejder (Broken Twin, Jacob Bellens etc.), har Gröndahl udviklet en særegen solopraksis, som Politiken i 2015 knyttede følgende kommentar til på SPOT-festival:

“Det var avantgarde med mikrofon til strubehovedet for at skabe en ekspressionistisk form for støjsang, men i grunden lige så gribende som Jimi Hendrix, når Gröndahl kastede sig på knæ foran forstærkeren og med ryggen til publikum rejste stejle vægge af forvrængning og feed.”

Over en kop kaffe i en baggård på Vesterbro bliver det klart, at Gröndahl er træt af at være vred. Eller som han udtrykker det: “Nu har jeg rodet rundt og skreget nogle år, så nu trænger jeg til noget nyt.” Violinmandens bjergtagende heftighed har forvandlet sig til en ny form for energi. “Dansen er en anden” lyder det fra Göndahl med særligt fokus på følelsen af bevægelse i musikken - på progressivitet - frem for støj og voldsomhed.

Nils Gröndahl har netop afleveret sin kommende plade til mix og vurderer, at den er særligt velegnet at lytte til på motorveje: “Jeg kan godt li’ musik, der føles som om, man kunne være på vej. Meget af det jeg laver er ikke nødvendigvis fra A til B, men som selve rejsen - selve det at bevæge sig.” I forlængelse heraf beskriver Nils Gröndahl sit Roskilde-set som mere køligt, minimalistisk og stenet end hans tidligere performances. Ikke mindst er “loopet” centralt i kompositionerne, som sindrigt er opbygget ud af pedaler, trommemaskiner og instrument. Særligt gentagelsen er en præmis for loopets væsen og for Nils Gröndahls praksis som hele: “Hvordan flytter man sig, samtidig med at man gentager? Det tror jeg i virkeligheden er noget af mit projekt, ik!? At man stadig er afsted.”

Det centrale i Gröndahls kompositioner er netop rejsen ind i de uendelige soniske muligheder, som hans elektroniske setup tillader ham. Inspirationen finder han nemlig direkte i lyden selv og i sine maskiner. Denne bearbejdning af lyd er et studie i teksturer, lyder det: “Jeg vil godt mærke, hvordan lyden er rent stofligt. Det er noget med at få noget tekstur ud, der er sådan lidt grumset. Det er måske lidt nørdet.” En kølig sommervind tager fat i baggårdens træer, imens en due flakser sig vej igennem trækronerne: En nærmest uendelighed af ens blade med en egen form og tekstur. Jeg tænker, at lag på lag og Gröndahlsk nørderi må opleves!

@Roskilde festival, Klub Rå, lørdag d. 7. juli kl. 17!