Udgivet i Bands of Tomorrow, juni 2018
“Roskilde
festival er den festival, der er!”. Svaret er klart fra den
tidligere Under Byen-violinist Nils Gröndahl. Inden længe udfolder
han sit nye solo-materiale på Roskilde Festivals eksperimenterende
scene KlubRå, hvorfor jeg har sat ham i stævne til en snak om før og
nu.
Siden
debuten med Under Byen i 2000 på HVID-scenen, har Gröndahl været
mere eller mindre fast inventar på Roskilde festival. Hele tre gange
har han spillet med Kellermensch, men også MØ har inviteret ham med
på Orange-scenen. Parallelt med en perlerække af tværkunstneriske
eksperimenter og diverse band-samarbejder (Broken Twin, Jacob Bellens
etc.), har Gröndahl udviklet en særegen solopraksis, som Politiken
i 2015 knyttede følgende kommentar til på SPOT-festival:
“Det var
avantgarde med mikrofon til strubehovedet for at skabe en
ekspressionistisk form for støjsang, men i grunden lige så
gribende som Jimi Hendrix, når Gröndahl kastede sig på knæ
foran forstærkeren og med ryggen til publikum rejste stejle
vægge af forvrængning og feed.”
Over
en kop kaffe i en baggård på Vesterbro bliver det klart, at
Gröndahl er træt af at være vred. Eller som han udtrykker det: “Nu
har jeg rodet rundt og skreget nogle år, så nu trænger jeg til
noget nyt.” Violinmandens bjergtagende heftighed har forvandlet sig
til en ny form for energi. “Dansen er en anden” lyder det fra
Göndahl med særligt fokus på følelsen af bevægelse i musikken -
på progressivitet - frem for støj og voldsomhed.
Nils Gröndahl har netop afleveret sin kommende plade til mix og vurderer, at den er særligt velegnet at lytte til på motorveje: “Jeg kan godt li’ musik, der føles som om, man kunne være på vej. Meget af det jeg laver er ikke nødvendigvis fra A til B, men som selve rejsen - selve det at bevæge sig.” I forlængelse heraf beskriver Nils Gröndahl sit Roskilde-set som mere køligt, minimalistisk og stenet end hans tidligere performances. Ikke mindst er “loopet” centralt i kompositionerne, som sindrigt er opbygget ud af pedaler, trommemaskiner og instrument. Særligt gentagelsen er en præmis for loopets væsen og for Nils Gröndahls praksis som hele: “Hvordan flytter man sig, samtidig med at man gentager? Det tror jeg i virkeligheden er noget af mit projekt, ik!? At man stadig er afsted.”
Det
centrale i Gröndahls kompositioner er netop rejsen ind i de
uendelige soniske muligheder, som hans elektroniske setup tillader
ham. Inspirationen finder han nemlig direkte i lyden selv og i sine
maskiner. Denne bearbejdning af lyd er et studie i teksturer, lyder
det: “Jeg vil godt mærke, hvordan lyden er rent stofligt. Det er
noget med at få noget tekstur ud, der er sådan lidt grumset. Det er
måske lidt nørdet.” En kølig sommervind tager fat i baggårdens
træer, imens en due flakser sig vej igennem trækronerne: En nærmest
uendelighed af ens blade med en egen form og tekstur. Jeg tænker, at
lag på lag og Gröndahlsk nørderi må opleves!
@Roskilde
festival, Klub Rå, lørdag d. 7. juli kl. 17!
